Der findes et stort antal klinikker i Danmark som udfører kosmetiske behandlinger uden lovpligtig registrering. Vi indberetter dem til myndighederne.
50+ klinikker på listenKosmetiske behandlinger som filler og botox er medicinske indgreb. Her er hvorfor du bør vælge en godkendt klinik.
Godkendte klinikker har læger eller sygeplejersker med årelang uddannelse og delegation til at udføre behandlinger. Uautoriserede behandlere mangler denne viden og kan forårsage alvorlige komplikationer.
Registrerede klinikker bruger CE-mærkede produkter og følger Sundhedsstyrelsens krav til sterile forhold. Uregistrerede aktører bruger ofte billige kopiprodukter uden kvalitetskontrol.
Vær skeptisk ved behandlinger fra private hjem, ekstreme rabatter, manglende konsultation, og hvis behandleren ikke vil oplyse sit fulde navn eller autorisation. Ved komplikationer har du ingen juridisk beskyttelse.
Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om listen og vores proces.
Vi modtager tips fra borgere og branchefolk. Herefter verificerer vi om klinikken er registreret som godkendt behandlingssted. Hvis ikke, indberetter vi dem til de relevante myndigheder.
Vi tjekker grundigt om en klinik er registreret før vi indberetter. Hvis klinikken allerede er godkendt, eller afventer deres registrering, indberetter vi dem ikke. Vi fokuserer på klinikker der har været aktive i længere tid uden at have deres godkendelse i orden.
Kontakt os via formularen nedenfor med dokumentation for din registrering. Vi opdaterer vores data inden for 24 timer hvis du kan dokumentere at du er lovligt registreret til de behandlinger du tilbyder.
Alle verificerede tilfælde bliver løbende indberettet til de relevante myndigheder. Myndighederne kan udstede påbud, bøder og i grove tilfælde politianmelde aktører der opererer uden godkendelse.
Alle data om uregistrerede klinikker bliver løbende indberettet til de relevante myndigheder. Vi viser kun anonymiserede oplysninger på siden - navne på klinikker deles udelukkende med myndighederne, ikke offentligt.
Du kan søge på TjekKlinik.dk eller Autorisationsregistret og se om klinikken er registreret til at udføre kosmetiske behandlinger.
Vi kan kun tjekke om selve klinikken er registreret som godkendt behandlingssted. Vi kan ikke tjekke eller skrive om hvem der udfører behandlinger i klinikken - det er myndighedernes opgave at føre tilsyn med.
Vores anbefaling: Spørg altid klinikken om behandlerens autorisation inden du booker en tid. Bed om at se dokumentation, så du er sikker på at komme til den rette behandler og få de bedste resultater.
Tip os om en klinik der mangler registrering eller send en generel henvendelse. Er du på listen og mener det er en fejl? Kontakt os, så kigger vi på det.
Vil du være sikker på at en klinik har tingene i orden? Du kan slå dem op på TjekKlinik.dk.